Bokmålsordboka
væter
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en væter | væteren | vætere | væterne |
Betydning og bruk
person, særlig barn, som væter seg;
jamfør sengevæter
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en væter | væteren | vætere | væterne |