Bokmålsordboka
alali
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en alali | alalien | alalier | alaliene |
Opphav
fra greskBetydning og bruk
manglende taleevne;
jamfør afasi
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en alali | alalien | alalier | alaliene |