Bokmålsordboka
uformuende
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
uformuende | uformuende | uformuende | uformuende |
Betydning og bruk
- som er uten evne til, ute av stand til
- som er uten formue, fattig
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
uformuende | uformuende | uformuende | uformuende |