Bokmålsordboka
ubeferdet, ubeferda
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ubeferda | ubeferda | ubeferda | ubeferda |
| ubeferdet | ubeferdet | ubeferdede | ubeferdede |
| ubeferdete | ubeferdete | ||
Betydning og bruk
som er lite eller ikke trafikkert;
motsatt beferdet