Bokmålsordboka
skabilken
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et skabilken | skabilkenet | skabilkenskabilkener | skabilkenaskabilkenene |
Opphav
fra lavtyskBetydning og bruk
- form som noe dannes over
- uformelig, stygg ting eller skapning;
Eksempel
- et skabilken av en hest