Bokmålsordboka
seising
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en seising | seisingen | seisinger | seisingene |
Betydning og bruk
tau eller line til å surre noe fast med;
jamfør seise (2)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en seising | seisingen | seisinger | seisingene |