Bokmålsordboka
oppskaket, oppskaka
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| oppskaka | oppskaka | oppskaka | oppskaka |
| oppskaket | oppskaket | oppskakede | oppskakede |
| oppskakete | oppskakete | ||
Betydning og bruk
som er skaket opp;
rystet
Eksempel
- folk i bygda er oppskaket av alle brannene i det siste