Bokmålsordboka
opphenting
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en opphenting | opphentingen | opphentinger | opphentingene |
| hunkjønn | ei/en opphenting | opphentinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en opphenting | opphentingen | opphentinger | opphentingene |
| hunkjønn | ei/en opphenting | opphentinga | ||