Bokmålsordboka
omsvermet, omsverma
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| omsverma | omsverma | omsverma | omsverma |
| omsvermet | omsvermet | omsvermede | omsvermede |
| omsvermete | omsvermete | ||
Betydning og bruk
som mange er begeistret for
Eksempel
- en omsvermet mann;
- hun er omsvermet