Bokmålsordboka
mistroisk, mistruisk
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| mistroisk | mistroisk | mistroiske | mistroiske |
| mistruisk | mistruisk | mistruiske | mistruiske |
Opphav
etter tysk; jamfør mistro (1Betydning og bruk
som gjerne mistror (2;
Eksempel
- ikke vær så mistroisk!