Bokmålsordboka
margbein, margben
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et margbein | margbeinet | margbein | margbeinamargbeinene |
| et margben | margbenet | margben | margbenamargbenene |
Betydning og bruk
dyreknokkel med velsmakende marg (1 i