Bokmålsordboka
landtunge
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en landtunge | landtungen | landtunger | landtungene |
| hunkjønn | ei/en landtunge | landtunga | ||
Betydning og bruk
flatt nes