Bokmålsordboka
kopula
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et kopula | kopulaet | kopulaer | kopulaene |
Opphav
fra latin ‘bånd’Betydning og bruk
i grammatikk: verbalform som binder sammen subjekt (2) og predikativ (1