Bokmålsordboka
knebel 2
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en knebel | knebelen | knebler | kneblene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en knebel | knebelen | knebler | kneblene |