Bokmålsordboka
kikk 1, kik 2
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en kik | kiken | kik | kikene |
| en kikk | kikken | kikk | kikkene |
Betydning og bruk
det å kikke (2
Eksempel
- ta en kikk på noe
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en kik | kiken | kik | kikene |
| en kikk | kikken | kikk | kikkene |