Bokmålsordboka
hestehale
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en hestehale | hestehalen | hestehaler | hestehalene |
Betydning og bruk
- hale (1, 1) på hest
- frisyre der håret er bundet sammen og henger ned bak