Bokmålsordboka
glaning
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en glaning | glaningen | glaninger | glaningene | 
| hunkjønn | ei/en glaning | glaninga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en glaning | glaningen | glaninger | glaningene | 
| hunkjønn | ei/en glaning | glaninga | ||