Bokmålsordboka
fremmedartet, fremmedarta
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| fremmedarta | fremmedarta | fremmedarta | fremmedarta |
| fremmedartet | fremmedartet | fremmedartede | fremmedartede |
| fremmedartete | fremmedartete | ||
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| fremmedarta | fremmedarta | fremmedarta | fremmedarta |
| fremmedartet | fremmedartet | fremmedartede | fremmedartede |
| fremmedartete | fremmedartete | ||