Bokmålsordboka
selvvirkende, sjølvirkende
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
selvvirkende | selvvirkende | selvvirkende | selvvirkende |
sjølvirkende | sjølvirkende | sjølvirkende | sjølvirkende |
Betydning og bruk
som virker av seg selv;