Bokmålsordboka
juniormester
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en juniormester | juniormesteren | juniormestere | juniormesterne |
| juniormestrejuniormestrer | juniormestrene | ||
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en juniormester | juniormesteren | juniormestere | juniormesterne |
| juniormestrejuniormestrer | juniormestrene | ||