Bokmålsordboka
divertimento
substantiv intetkjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
et divertimento | divertimentoet | divertimenti | divertimentiene |
divertimentodivertimentoer | divertimentoadivertimentoene |
Opphav
fra italiensk ‘underholdning’Betydning og bruk
lettere musikkstykke med mange korte satser (fra 1700-tallet)
Eksempel
- fredagens program består av et divertimento av Mozart