Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
143
oppslagsord
glad
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
norrønt
(
sólar
)
glaðan
‘(sole)glad’
;
samanheng
med
gla
Tyding og bruk
det å
gla
;
jamfør
soleglad
Artikkelside
glad
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
glaðr
‘skinande blank, lys, venleg, glad’
Tyding og bruk
fylt av glede
;
i godlag, munter, tilfreds
Døme
vere glad og tilfreds
;
bli glad for noko
;
ikkje ha ein glad dag meir
;
eg er glad det er over
;
eg er like glad anten det går slik eller slik
;
glade røyster
;
ikkje sjå glad ut
;
eg er glad for at …
som kvikkar opp
Døme
glade fargar
Faste uttrykk
det glade vanvit
noko som er heilt ufornuftig
ein glad laks
ein munter og lettliva person
leve herrens glade dagar
vere sorglaust oppteken med fest og moro
vere glad i
setje pris på, like godt, halde av, halde kjær
vere glad til
måtte seie seg tilfreds
Artikkelside
gla
,
glade
glada
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
glatt
,
jamfør
glad
(
1
I)
;
opphavleg
med
tyding
‘gli’
Tyding og bruk
om sola
eller
månen: gå ned
;
om sola: kaste ein raudleg glans når ho går ned
Døme
no
glar
sola
Artikkelside
halde
halda
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
halda
Tyding og bruk
ha tak i eller grep rundt
Døme
halde eit barn
;
halde noko i handa
;
ho held i blyanten
;
fuglen heldt noko i nebbet
;
halde seg fast i rekkverket
få noko eller nokon til å bli på ein viss stad
;
ha fysisk makt over
;
hindre i å utfalde seg fritt
Døme
halde hesten
;
halde nokon i fengsel
;
han heldt dei på avstand
;
det var ikkje mogleg å halde han heime
;
eg held meg frå å kommentere saka
;
halde seg i skinnet
;
halde pusten
;
ho heldt gråten tilbake
;
vi må prøve å halde smitten nede
;
hald kjeft!
la kome i ei viss stilling
;
ha i ei viss stilling
;
lyfte
Døme
halde fram handa
;
halde arket opp mot lyset
;
halde hendene på ryggen
;
halde hendene for auga
;
halde seg oppe
vere på ein bestemd stad
;
ikkje vike av frå eller kome ut av
;
røre seg eller styre i ei viss lei
Døme
halde til utanfor sentrum
;
halde seg heime
;
halde kursen
;
halde leia
;
halde farten
;
halde takta
;
halde noko i gang
;
halde seg på vegen
;
halde fram som ein stemner
;
ho er sjuk og har halde senga i fleire dagar
;
eg held meg helst i bakgrunnen
;
dei heldt følgje med meg nesten til mål
syte for at noko blir verande i same tilstand eller stilling
;
framleis ha, ikkje miste
;
vare ved uendra
;
forsvare
,
hevde
(
1
I)
Døme
halde stillinga
;
halde stand
;
halde ei festning
;
halde varmen
;
halde fargen etter mange vask
;
halde seg i form
;
prisane held seg
;
mjølka heldt seg lenge
;
dei prøvde å halde liv i han
;
dei heldt stemninga oppe
rette seg etter
;
stå ved
;
oppfylle
Døme
halde ord
;
halde lova
;
halde ein lovnad
ha eller nå opp i
Døme
vatnet held over 20 °C
;
vinen heldt ca. 10 % alkohol
;
halde mål
tole utan å gå sund eller gje etter
;
stå imot trykk og påkjenning
Døme
varene var tunge, men posen heldt
;
skruen held ikkje
;
sjekk om isen held
;
overslaget heldt ikkje
ha i teneste eller til rådvelde
;
eige
(
2
II
, 1)
Døme
halde vaskehjelp
;
halde høns
abonnere på
Døme
halde ei avis
drive på med
;
utføre
(
2
II)
Døme
halde kurs i teikning og måling
;
halde styr på papira
;
halde kontroll på elevane
;
halde orden
;
halde fred
;
halde fest
;
dei heldt messe kvar søndag
;
koret skal snart halde konsert
;
kan du halde vakt i natt?
skal du halde tale i bryllaupet?
slutt med å halde slikt leven!
rekne for
;
sjå på som
Døme
halde seg for god til noko
;
halde noko for eit mirakel
;
halde noko for sant
;
eg held han for å vere svært påliteleg
Faste uttrykk
halde att
hindre ei rørsle framover
;
bremse ei utvikling
regjeringa tek ansvar ved å halde att på pengebruken
ikkje sleppe frå seg
forfattaren veit å halde att dei siste brikkene i krimgåta
;
visse typar utstyr blir stadig haldne att i leveransane
halde av
vere glad i
;
verdsetje høgt
eg held av han
reservere
kan du halde av ein plass til meg?
halde fast ved
vere tru mot
halde fram
gå vidare, føre vidare, ikkje slutte
hevde
(
1
I
, 2)
han heldt fram at han hadde vunne saka
halde frå kvarandre
skilje frå kvarandre
;
ikkje blande
det kan vere vanskeleg å halde dei ulike teoriane frå kvarandre
halde hardt
vere vanskeleg
;
lykkast berre så vidt
det skal halde hardt å bli ferdig før fristen
halde inne med
stanse talestraumen
;
teie
ho heldt inne med kva ho eigenleg meinte
halde med
vere tilhengjar av
;
vere einig med
halde med Viking
halde nokon med noko
forsyne
;
forsyte
halde ungane med sko og klede
;
dei heldt seg med mat sjølve
;
eg kan gjerne halde deg med selskap
halde opp
slutte
han heldt opp å slå
halde på med
vere oppteken med
;
vere i gang med
ho heldt på med mobilen heile dagen
;
eg held på med å lage middag
;
kva held du på med?
halde på
ikkje gje seg
;
halde fram med
dei får no berre halde på
vere i ferd med
ein pasient heldt på å døy
ikkje vilje gje slepp på
;
ta vare på
dei held på dialekta si
;
han heldt på jobben sin så lenge han kunne
satse
(1)
halde på feil hest
halde saman
støtte og hjelpe kvarandre
;
vise samhald
halde seg godt
sjå ung ut
halde seg inne med
syte for å vere god ven med
det er best å halde seg inne med sjefen
halde seg til
ty til
;
lite på
;
ikkje vike frå
dei held seg til kvarandre
;
ho heldt seg til Arbeidarpartiet
;
halde seg til fakta i saka
halde unna for
halde på avstand
;
stå imot
han heldt unna for konkurrentane inn mot mål
halde unna
leggje for seg sjølv
;
leggje til side
;
halde tilbake
;
ikkje rekne med
halde ut
tole eller orke
;
ikkje gje tapt
sorga er nesten ikkje til å halde ut
Artikkelside
hjarte
,
hjarta
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
hjarta
Tyding og bruk
muskelorgan i blodkarsystemet som pumpar blodet rundt i kroppen
Døme
ha dårleg
hjarte
;
hjartet banka hardt etter løpet
om hjartet som sete for kjensler, sinnstilstandar
og liknande
:
hug
(
1
I)
,
sjel
,
sinn
(
1
I)
;
indre
(
1
I
, 2)
Døme
kjenne uro i hjartet
;
gjere noko med lett hjarte
;
gjere noko med tungt hjarte
;
av alt mitt
hjarte
;
bli varm om hjartet
;
opne hjartet sitt for ein
;
bli så redd at hjartet står stille
;
hjartet heldt på å breste av sorg
;
hjartet hoppa i han av glede
kjensler
;
medkjensle
,
hjartelag
hjarteliknande ting av ymist slag
Døme
eit hus med
hjarte
i døra
;
eit halsband med
hjarte
i gull
inste del, kjerne
Døme
i hjartet av Oslo
Faste uttrykk
granske hjarte og nyrer
saumfare dei inste tankane
ha eit godt hjarte
vere snill og miskunnsam
ha eit hjarte av stein
vere hard og kjenslelaus
ha eit stort hjarte
ha omtanke for andre
hen har eit stort hjarte for dei svake i samfunnet
ha hjarte for
ha medkjensle med, vise omsut for
ha
hjarte
for andre
ha hjartet på rette staden
vere godhjarta
ha noko på hjartet
ha noko å fortelje
i hjartet
inst inne
i hjartet er han venstremann
ikkje ha hjarte til
ikkje få seg til å gjere noko
kome frå hjartet
vere ekte og alvorleg tanke eller utsegn
leggje seg noko på hjartet
innprente seg
lett om hjartet
glad til sinns, utan uro i seg
liggje på hjartet
kjenne trong til å tale om
det er noko som ligg meg på hjartet
med handa på hjartet
for å vere heilt ærleg
med hjartet i halsen
svært spent
eller
redd
miste hjartet til
bli glad i (nokon)
på fastande hjarte
utan å ha ete
skyte hjartet opp i livet
ta mot til seg
varm om hjartet
glad, rørt
Artikkelside
song
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
sǫngr
Tyding og bruk
det å syngje
Døme
vere glad i song og musikk
;
undervise i song
;
fleirstemd song
;
songen til fuglane
som etterledd i ord som
fuglesong
korsong
dikt som det høyrer melodi til
Døme
stemme i ein glad song
;
syngje salmar og songar
;
koret har øvd inn mange songar
avdeling i eit diktverk
Døme
Iliaden har 24 songar
Artikkelside
glede seg
Tyding og bruk
vere eller bli glad
;
vise eller oppleve glede
;
Sjå:
glede
Døme
han gledde seg stort over at vedtaket hadde gått gjennom
;
vi gleder oss saman med dykk
Artikkelside
glede
2
II
,
gle
gleda
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
norrønt
gleðja
;
av
glad
(
2
II)
Tyding og bruk
gjere glad
Døme
glede nokon med eit brev
;
det gleder meg å høyre at du har det bra
Faste uttrykk
glede seg for tidleg
glede seg over noko som seinare viser seg å slå feil eller ikkje bli noko av
glede seg til
sjå fram til med glede
gleder du deg til i morgon?
eg har gledd meg til dette sidan eg var lita!
glede seg
vere eller bli glad
;
vise eller oppleve glede
han gledde seg stort over at vedtaket hadde gått gjennom
;
vi gleder oss saman med dykk
Artikkelside
glede
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
gleði
;
av
glad
(
2
II)
Tyding og bruk
kjensle av å vere glad og tilfreds
;
lykke, hygge, velnøye, frygd
Døme
gråte av glede
;
eg gjer det med glede
;
vere til glede for andre
;
dei hadde gleda av å treffe henne fleire gonger
;
mange nordmenn finn glede i å vere ute i naturen
noko som skaper
glede
(
1
I
, 1)
Døme
livet byr på mange gleder
;
barna er den største gleda vi har
Artikkelside
glitrande
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som
glitrar
Døme
glitrande gull
strålande, briljant, glimrande
Døme
ho har ein glitrande taktikk
;
han er ein glitrande skribent
brukt som
adverb
:
vere glitrande glad
;
arbeidet vart glitrande utført
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 15
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100