talent 2
іменник середній
Походження
fra middelalderlatin, av talent (1 etter Matt. 25,14–30Значення та вживання
- medfødt begavelse (1) på et visst område;
Приклад
- ha talent for scenen;
- vise fram talentet sitt
- person med talent (2, 1)
Приклад
- unge talenter;
- være blant landets største talenter