Avansert søk

12 treff

Bokmålsordboka 5 oppslagsord

folke

verb

Faste uttrykk

  • folke seg
    lære folkeskikk

folke seg

Betydning og bruk

lære folkeskikk;
Se: folke

mylder

substantiv intetkjønn

Opphav

av myldre

Betydning og bruk

(folke)mengde i bevegelse hit og dit;
Eksempel
  • barnet forsvant for henne i mylderet på torget

omgangsskole

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

om eldre forhold: (folke)skole uten fast tilholdssted
Eksempel
  • omgangsskolen dro fra gård til gård

allmue

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt almúgi, almúgr

Betydning og bruk

  1. særlig før, i bestemt form: småkårsfolket, folket på landet
    Eksempel
    • embetsmennene utsugde allmuen
  2. særlig om eldre forhold i sammensetninger: folke-

Nynorskordboka 7 oppslagsord

folke

folka

verb

Tyding og bruk

  1. Døme
    • folke landet
  2. ruste med mannskap
    Døme
    • folke skipet

Faste uttrykk

  • folke seg
    lære folkeskikk
    • han har folka seg

folkesetje, folkesette

folkesetja, folkesetta

verb
kløyvd infinitiv: -a

Tyding og bruk

fylle med innbyggjarar;
busetje seg i eller;
Døme
  • folkesetje dalen
  • brukt som adjektiv:
    • eit tynt folkesett land

folke seg

Tyding og bruk

lære folkeskikk;
Sjå: folke
Døme
  • han har folka seg

føredansar, fordansar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

(folke)dansar som fører an i dansen og tener til mønster

omgangsskule, omgangsskole

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

om eldre forhold: (folke)skule utan fast tilhelde
Døme
  • omgangsskulen flytta frå gard til gard

mylder

substantiv inkjekjønn

Opphav

av myldre

Tyding og bruk

(folke)mengd i rørsle hit og dit;
Døme
  • barnet vart borte for han i mylderet på torget

folka

adjektiv

Opphav

perfektum partisipp av folke

Tyding og bruk

med så eller så mykje folk
Døme
  • landet er tynt folka;
  • dei er godt folka på garden