Artikkelside

Nynorskordboka

union

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein unionunionenunionarunionane

Opphav

frå seinlatin; av latin unus ‘ein’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • unionen for internasjonal telekommunikasjon
  2. formalisert samband av fleire statar, med varierande grad av sjølvstyre for kvar stat
    Døme
    • unionen mellom Noreg og Sverige 1814–1905;
    • landa gjekk inn i union med kvarandre;
    • Den europeiske unionen
  3. i matematikk: mengd som inneheld elementa i to eller fleire mengder