Nynorskordboka
uimotseieleg
прикметник
однина | множина | ||
---|---|---|---|
чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | |
uimotseieleg | uimotseieleg | uimotseielege | uimotseielege |
Значення та вживання
som ein ikkje kan seie imot;
heilt opplagd;
udiskutabel
Приклад
- ein uimotseieleg påstand