Artikkelside

Nynorskordboka

ufullkomenskap, ufullkommenskap

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein u­fullkomenskapu­fullkomenskapenu­fullkomenskaparu­fullkomenskapane
ein u­fullkommenskapu­fullkommenskapenu­fullkommenskaparu­fullkommenskapane

Tyding og bruk

  1. det å vere ufullkomen
  2. mangel, feil, lyte
    Døme
    • dei bad om forståing for alle ufullkomenskapane sine