Artikkelside

Nynorskordboka

tugge 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei tuggetuggatuggertuggene

Opphav

norrønt tugga; samanheng med tygge (2

Tyding og bruk

  1. matmengd som ein tygg på;
    Døme
    • tugga veks i munnen;
    • ta nokre store tugger
  2. floke, klase (som ser toggen ut)