Artikkelside

Nynorskordboka

særmerke 1

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit særmerkesærmerketsærmerkesærmerka

Tyding og bruk

eigenskap, måte å vere på som merkjer noko eller nokon ut;
karakteristisk drag (8);
Døme
  • glastaket har vore eit særmerke for bygget