Nynorskordboka
spjåke
spjåka
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å spjåkaå spjåke | spjåkar | spjåka | har spjåka | spjåk!spjåka!spjåke! |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| spjåka + іменник | spjåka + іменник | den/det spjåka + іменник | spjåka + іменник | spjåkande |
Походження
frå lågtysk; same opphav som spøkjeЗначення та вживання
Фіксовані вирази
- spjåke seg tilpynte seg på ein overdriven eller smaklaus måte
- spjåke seg til med glitrande ballkjolar
- spjåke seg utpynte seg på ein overdriven eller smaklaus måte
- han spjåka seg ut med halskjede og ringar på fingrane