Artikkelside

Nynorskordboka

slagsmål

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit slagsmålslagsmåletslagsmålslagsmåla

Opphav

jamfør mål (2, 3)

Tyding og bruk

  1. det å slåst (1) eller kjempe, oftast med berre nevar;
    Døme
    • kome i slagsmål;
    • fyll og slagsmål
  2. i overført tyding: skarpt ordskifte mellom særs usamde partar
    Døme
    • partileiarane var i slagsmål i beste sendetid