Artikkelside

Nynorskordboka

skabilken

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit skabilkenskabilkenetskabilkenskabilkena

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. form som noko blir laga over
  2. uformeleg, stygg ting eller skapnad;
    Døme
    • eit skabilken av ein hest