Nynorskordboka
seanse
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein seanse | seansen | seansar | seansane |
Opphav
frå fransk eigenleg ‘sitjing’Tyding og bruk
- møte, samkome, særleg for å gjere spiritistiske eller hypnotiske eksperiment
Døme
- samlast til seanse
- skjemtande: seremoni