Nynorskordboka
reiar
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein reiar | reiaren | reiarar | reiarane |
Opphav
gjennom dansk reder; frå lågtysk eller nederlandskTyding og bruk
person som utstyrer (og eig) skip og driv skipsfart;