Nynorskordboka
omveges, omvegs
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
omveges | omveges | omveges | omveges |
omvegs | omvegs | omvegs | omvegs |
Tyding og bruk
- ikkje endefram;
Døme
- ein omveges måte å gjere noko på
- brukt som adverb: etter ein omveg;ikkje beint fram
Døme
- ta seg fram omveges