Nynorskordboka
omrømme 1
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit omrømme | omrømmet | omrømme | omrømma |
Opphav
av omrømme (2Tyding og bruk
høve til å omrømme seg
Døme
- få litt omrømme før ein svarar
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit omrømme | omrømmet | omrømme | omrømma |