Nynorskordboka
nøring
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei nøring | nøringa | nøringar | nøringane |
Opphav
norrønt nǿringTyding og bruk
- det å gjere opp eld;jamfør nøre (2, 2)
Døme
- nøring i omnen
Døme
- lidenskapen får nøring