Nynorskordboka
målar 2
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein målar | målaren | målarar | målarane |
Opphav
av måle (1Tyding og bruk
- person som måler noko
- som etterledd i ord som
- landmålar
- sommarfugl i familien Geometridae med slank kropp og store, breie og tynne venger;jamfør frostmålar