Nynorskordboka
hæl 2
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein hæl | hælen | hælar | hælane |
Opphav
norrønt hæll, diminutiv av hárTyding og bruk
påle, plugg til å tjore krøter eller feste båt, telt o a i
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein hæl | hælen | hælar | hælane |