Nynorskordboka
fæle 2
fæla
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å fælaå fæle | fæler | fælte | har fælt | fæl! |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
fælt + substantiv | fælt + substantiv | den/det fælte + substantiv | fælte + substantiv | fælande |
Opphav
norrønt fælaTyding og bruk
- bli eller vere redd;ottast
Døme
- han fæler når han spring gjennom skogen;
- det er ikkje noko å fælast for
- gjere redd;skremme
Døme
- du fæler meg
Faste uttrykk
- fæle forreddast for;
ha sut for- det er ikkje noko å fæle for
- fæle segvere redd, ottast, grue