Nynorskordboka
fortenkje, fortenke
fortenkja, fortenka
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å fortenkaå fortenke | fortenker | fortenkte | har fortenkt | fortenk! |
| å fortenkjaå fortenkje | fortenkjer |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| fortenkt + іменник | fortenkt + іменник | den/det fortenkte + іменник | fortenkte + іменник | fortenkande |
| fortenkjande | ||||
Походження
frå lågtysk opphavleg ‘mistenkje’; av for- (2Фіксовані вирази
- fortenkje nokon i nokoklandre (1;
laste (2- ingen kan fortenkje han i å handle som han gjorde