Nynorskordboka
oppnemne
oppnemna
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å oppnemnaå oppnemne | oppnemner | oppnemnde | har oppnemnt | oppnemn! |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| oppnemnd + іменник | oppnemnt + іменник | den/det oppnemnde + іменник | oppnemnde + іменник | oppnemnande |
Значення та вживання
gje eller peike ut nokon til eit verv, ei oppgåve eller liknande
Приклад
- vi oppnemner ein ny domsmann;
- dei vart oppnemnte til lagretten
- brukt som adjektiv:
- den oppnemnde varaen;
- ein oppnemnd komité;
- eit oppnemnt utval