Nynorskordboka
decharge
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein decharge | dechargen | dechargar | dechargane |
Uttale
desjarˊsjOpphav
frå fransk ‘avlasting’Tyding og bruk
(vedtak om) fritak for ansvar for viset ein har forvalta eit embete eller utført eit oppdrag på
Døme
- årsmøtet gav styret decharge