Bokmålsordboka
destillere
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å destillere | destillerer | destillerte | har destillert | destiller! |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| destillert + іменник | destillert + іменник | den/det destillerte + іменник | destillerte + іменник | destillerende |
Вимова
destileˊreПоходження
av latin de- og stillare ‘dryppe’Значення та вживання
- rense en væske eller skille væsker med forskjellig kokepunkt ved fordamping (og fortetning)
Приклад
- destillere sprit
- i overført betydning: trekke fram
Приклад
- destillere en problemstilling