Bokmålsordboka
urimelig
прикметник
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | |
| urimelig | urimelig | urimelige | urimelige |
| ступені порівняння | ||
|---|---|---|
| вищий | найвищий неозначена форма | найвищий означена форма |
| urimeligere | urimeligst | urimeligste |
Значення та вживання
- som ikke virker trolig eller i tråd med fornuft;
Приклад
- det lyder helt urimelig;
- en urimelig påstand;
- komme med urimelig kritikk
- som er vanskelig å ha med å gjøre;
Приклад
- være vrang og urimelig;
- ikke vær så urimelig, da!
- med for stort krav;
Приклад
- et urimelig forlangende;
- stille urimelige krav
- brukt som adverb: uforholdsmessig (1)
Приклад
- et urimelig svært loft;
- bruke urimelig lang tid