Bokmålsordboka
snurrig
adjektiv
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
snurrig | snurrig | snurrige | snurrige |
Opphav
fra tysk; lavtyskBetydning og bruk
Eksempel
- en snurrig type;
- snurrige påfunn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
snurrig | snurrig | snurrige | snurrige |