Сторінка статті

Bokmålsordboka

banditt

іменник чоловічий
Таблиця відмінювання для цього іменника
однинамножина
неозначена формаозначена форманеозначена формаозначена форма
en bandittbandittenbanditterbandittene

Походження

gjennom fransk, fra italiensk , opprinnelig bandito ‘forvist, bannlyst’; beslektet med bann

Значення та вживання

  1. person som handler mot lover (1, normer eller regler, ofte som medlem av bande (1, 1);
    Приклад
    • mordere og banditter
  2. i overført betydning: person som opptrer uredelig eller truer til seg goder
    Приклад
    • din banditt!