Bokmålsordboka
normalitet
іменник чоловічий
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
| en normalitet | normaliteten | normaliteter | normalitetene |
Значення та вживання
det å være normal (2, normal tilstand
Приклад
- det går ingen skarp grense mellom normalitet og sinnslidelse