Bokmålsordboka
magnetitt
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en magnetitt | magnetitten | magnetitter | magnetittene |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en magnetitt | magnetitten | magnetitter | magnetittene |