Bokmålsordboka
huleboer, holeboer, holebuer, hulebuer
іменник чоловічий
| однина | множина | ||
|---|---|---|---|
| неозначена форма | означена форма | неозначена форма | означена форма |
| en holeboer | holeboeren | holeboere | holeboerne |
| en holebuer | holebueren | holebuere | holebuerne |
| en huleboer | huleboeren | huleboere | huleboerne |
| en hulebuer | hulebueren | hulebuere | hulebuerne |
Значення та вживання
menneske som bor i en hule (særlig i steinalderen);